Radonmåler sporfilm – fra kun DKK 265 pr. stk.

DKK 325,00

Radonmåleboks med sporfilm er den mest anerkendte og sikre målemetode indenfor radonmåling i indeklimaet.
Se mere information nedenfor i produktbeskrivelsen samt ligeledes for valg af korrekt måleperiode samt antal. 
 
Alle priserne er inkl. moms, levering (indenfor 5 hverdage), returporto til laboratoriet, målerapport med angivelse af resultater for hver måleboks, årsmiddelværdi samt vejledende anbefalinger.
Hurtigere levering (2-3 hverdage) kan tilkøbes mod gebyr ved gennemførelse af ordren. 
 
FYRINGSSÆSONEN – OG DERMED RADONMÅLESÆSONEN – ER SLUT OG DERFOR ANBEFALER VI, AT MAN VENTER TIL NÆSTE FYRINGSSÆSON MED AT RADONMÅLE FOR AT KUNNE NÅ EN KORREKT MÅLEPERIODE PÅ MINIMUM 2 MÅNEDER INDENFOR FYRINGSSÆSONEN.
FORUDBESTIL DOG DINE RADONMÅLERE ALLEREDE NU TIL LEVERING OG BETALING 1. OKTOBER 2017 OG VI GIVER DIG 15% RABAT.
SEND OS EN MAIL PÅ INFO@RADONANALYSE.DK ELLER RING PÅ 2834 4157. 
 
Ryd
Mængde rabat
1 DKK 325,00/ stk. + fragt
2 DKK 325,00/ stk. + fragt
3 DKK 280,00/ stk. + fragt
4 DKK 275,00/ stk. + fragt
5 DKK 270,00/ stk. + fragt
6 DKK 265,00/ stk. + fragt
7+ DKK 265,00/ stk. + fragt
Mængde rabat
1 DKK 325,00/ stk. + fragt
2 DKK 325,00/ stk. + fragt
3 DKK 280,00/ stk. + fragt
4 DKK 275,00/ stk. + fragt
5 DKK 270,00/ stk. + fragt
6 DKK 265,00/ stk. + fragt
7+ DKK 265,00/ stk. + fragt
Varenummer: N/A.

Beskrivelse

Hvordan måler jeg?
Det er meget nemt – måleboksene du modtager, skal placeres i din bolig. Efter måling skal de sendes i den frankerede svarkuvert til laboratoriet, og måleresultaterne modtager du efter endt analyse pr. e-mail.

Årsmiddelværdi
Det er boligens årsmiddelværdi, som i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger maksimalt må udgøre 100 Bq/m3. Årsmiddelværdien beregnes som en gennemsnitslig værdi af de udførte målinger i boligens opholdsrum. Det er derfor væsentligt for at kunne udregne denne årsmiddelværdi,

  • at minimum 2 opholdsrum måles,
  • at der måles i min. 1 opholdsrum på alle de etager i boligen, som benyttes til beboelse,
  • at måleperioden minimum udgør 60 dage,
  • at målingen udføres i perioden fra d. 1. oktober til d. 30. april (fyringssæsonen)

Bemærk du får også oplyst måleværdierne for hver enkelt måleboks.

Hvor mange radonmålere skal jeg vælge?
Du bør altid måle med mindst 2 radonmålere grundet udregning af årsmiddelværdien og idet der kan være stor variation fra rum til rum. Vi anbefaler, at du radonmåler i de rum, hvor du opholder dig mest f.eks. stue, soveværelse, børneværelse. Måling i opholdsrum og soveværelser giver den bedste måling af gennemsnitskoncentrationen, som beboerne udsættes for. Såfremt der er flere etager i boligen, kan man med fordel radonmåle på flere af etagerne, for at få svar på, hvorvidt der også findes forhøjede radonkoncentrationer på de øvre liggende etager samt for at kunne udregne denne årsmiddelværdi.
 
Såfremt der er etableret en tilbygning (som oftest har en anden gulvkonstruktion) eller gulvkonstruktionen i en del af huset er renoveret efterfølgende, bør der også radonmåles her. Dette er fordi, at den anderledes gulvkonstruktion kan have stor betydning for, om der indtrænger mere eller mindre radon samt have betydning for valg af eventuelle tiltag senere hen.
 
Hvilken måleperiode skal jeg vælge?
 

60 dages måling
Den bedste måling i almindelige boliger (og den anbefalede af norske, svenske og danske statslige myndigheder) opnår du ved at radonmåle minimum 60 dage i fyringssæsonen med minimum 2 radonmålere. Herudfra kan man også udregne en årsmiddelværdi.

7-14 dages måling
Alternativt kan du gennemføre en “her og nu” måling på 7-14 dage. Målingen er vejledende, men kan give en god indikation på, om der er et for højt indhold af radon i indeluften. Radonanalysebokse til korttidsmåling kan også benyttes til langtidsmålinger.

Få pengene tilbage for dit radonmålekøb!

Såfremt du måler forhøjede radonværdier og ønsker rådgivning om radonsikringstiltag, kan Dansk Radonanalyse hjælpe dig med professionel byggeteknisk rådgivning.

Såfremt du bestiller en byggeteknisk radonrapport hos Dansk Radonanalyse, fratrækker vi dine radonmåleudgifter* i rådgivningsprisen. Dette forudsætter dog, at dine radonmålere er købt hos Dansk Radonanalyse, og at du kan oplyse ordre- eller fakturanummer herfor.

*Der kan dog maximalt ske refusion for 3 stk. radonmålebokse!