Betaling
Dansk Radonanalyse modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, MobilePay, VISA, VISA Electron, Mastercard, JCB samt Forbrugsforeningskort. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Dansk Radonanalyse krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Man kan også betale direkte til Dansk Radonanalyses bankkonto i Sydbank Reg.nr. 6818 konto nr. 0001-090-850. Benyt venligst ordre ID som betalingsreference. Ordren vil ikke blive sendt, før betalingen er godkendt på vores konto eller kopi af overførselsudskrift er modtaget.

Levering
Dansk Radonanalyse prøver at efterstræbe, at afsendelsen af ordrer indgået før kl. 12:00 bliver sendt samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:00 bliver først afsendt dagen efter.

Dansk Radonanalyse sørger for gratis levering med almindelig brevpost med Post Danmark (med mindre andet angives) til modtager. Rettidig levering forudsætter dog, at Post Danmark overholder deres leveringsbetingelser, hvoraf fremgår, at almindelig post altid omdeles indenfor 5 dage efter, at de er indleveret. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen. Ved betaling af gebyr leveres varen med Quickbrev indenfor 2-3 hverdage.

Digitale målebokse og større forsendelser, sendes som pakkepost med Post Danmark.

Dansk Radonanalyse kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Dansk Radonanalyse naturligvis en ny leverance uden beregning.

Ved forsendelse til udlandet, herunder Grønland og Færøerne, kan påregnes yderligere leveringstid og der tillægges yderligere portoomkostningerne i den forbindelse på forsendelsen.

Reklamationsret
Såfremt aluminiumsfolien er beskadiget ved modtagelse af varen, skal man indenfor rimelig tid meddele dette til Dansk Radonanalyse. Måleboksene er således ubrugelige og skal returneres til virksomhedens adresse. Nye målebokse vil blive fremsendt i stedet.

OBS: Der er følgende holdbarhedskrav til dosimetre:
Langtidsmåling: Bør benyttes samme fyringssæson som den er modtaget. Længere tids opbevaring skal ske i fryser.
Korttidsmåling: Bør startes inden for 4 uger fra modtagelsen.
 
Dansk Radonanalyser yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven på produkter uden udløb af holdbarhed, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke krav til kalibrering af produktet og opdatering af systemer, samt fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. I forbindelse med reklamationssager afholder Dansk Radonanalyse returneringsomkostninger i rimeligt omfang.
 
Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:
 
Dansk Radonanalyse
Korskildelund 6
2670 Greve
 
Returpakken skal indeholde navn og adresse på afsender samt begrundet ønske til returnering.
Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
 
Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Dansk Radonanalyse har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.
 
Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Dosimetrene kan dog kun returneres, såfremt aluminiumsfolien (emballagen) ikke er brudt eller klippet op. Hvis aluminiumsfolien er brudt af kunden, er målingen startet og boksene kan ikke returneres.
 
Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes hele købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.